Styrketræning i Scala New Life

Der er mulighed for styrketræning i Scala, hvis man er fyldt 16 år, er aktivt medlem af NBC og kører eller forventer at køre licens for NBC.  

Man kan træne, hvis man er fyldt 13 år, men dette kræver, at træningen foregår med et voksent medlem. NBC anbefaler styrketræning tidligst fra, at man skal til at køre U17.

Hvis man ønsker vejledning til styrketræning, kan man kontakte NBC’s Cheftræner Kenneth Reinholdt Nielsen. Han vil så hjælpe med træningsprogram med relevante øvelser.

Man skal have en nøgle for at få adgang til Scala og træningen er gratis mod, at man accepterer, at man stiller sig selv eller en anden til rådighed forud for vores NBC løb ved at dele løbesedler ud i ugen op til, samt køre en oprydnings tur på ruten, når dette er afsluttet, eller senest dagen efter. Dette bliver koordineret af løbsudvalget. Såfremt man modtager en nøgle og ikke lever op til disse betingelser, vil man modtage en regning på 1.400,- svarende til det, som det koster at træne i Scala New Life

Hvis man ønsker at modtage en nøgle på disse betingelser, kan man kontakte Tom Levå, som vil koordinere udlevering af nøgle.

Man skal være tilmeldt som aktivt medlem på NBC’s hjemmeside, som også bliver brugt til at se, om man er berettiget til en nøgle.  

Scala New Life har i øvrigt et godt tilbud til hele husstanden om at træne i deres lokaler. Se nærmere på NBC’s hjemmeside under medlemsfordele.

  

Hvor / hvornår:                                             Hele året i Scala New Life, Jernbanegade, 4700 Næstved. 

                                                                               Indenfor Scala’s åbningstider – se hjemmesiden   

Kontaktperson vedr. nøgle:                  Tom Levå, tlf. 41 94 62 08

 

 
 

Nyheder

  Næstved Bicycle Club - Jørgen Jensens Vej 2, st. - 4700 Næstved - nbc@nbc-cykling.dk - Tlf: 41 94 62 08 en løsning fra Klubmodul