U17/U19/Senior - Landevej - Sommerhalvår

Landevejstræningen for U17/U19/Senior gruppen planlægges og udføres af Thomas og Rasmus, henholdsvis tirsdag og torsdag.

Træningen er fokuseret på at udvikle rytternes evner på cyklen med licensløb som hovedfokus. Ruterne varieres fra gang til gang, alt efter formål og antal ryttere til træning. Der køres ikke efter en bestemt snitfart, da dette afhænger meget af typen af intervaller i træningen, samt meget andet. Man skal dog kunne træde godt rundt i pedalerne da turene ofte ender på +30 km/t i snit.
Tirsdag vil ofte være fokuseret på bestemte intervaller, og torsdag vil være fokuseret på at blive klar til løb i weekenden med jævn kørsel i godt tempo, krydret med skiltespurter og et par bakkespurter. Distancerne vil variere mellem 55-65 km.

Alle der kører med ud, kommer også med hjem, medmindre der aftales andet med rytter og evt. forældre. Bliver man sat i et interval ventes der naturligvis på dem der er røget fra.
U15 ryttere er også velkomne, hvis det vurderes at de kan følge med på træningen og have gavn af dette.

Er man ny og uprøvet U17 rytter der skal prøve at træne med i Næstved BC vil man blive anbefalet at køre med i U15/U13 gruppen til at starte med, for at lære cyklen at kende, og det at køre en træning sammen med andre. Herefter vil man hurtigt blive klar til at køre med denne gruppe.

Medbring; drikkedunke, ekstra slange, pumpe/co2 patron og evt. energi i form af barer, gels eller frugt man kan have i lommen.

Klubtræning skal foregå i klubtøj for aktive NBC ryttere. Det henstilles, at ressourcemedlemmer også kører i klubtøj og som minimum med NBC vindvest.  

Info Sommerhalvåret 2024:
Mødested: Næstved BC, Jørgen Jensensvej 2, 4700 Næstved
Dage: Tirsdag og torsdag
Tidspunkt: 16.30 - 18.45 (ca. tidspunkt for hjemkomst til klubben)
Sæsonen varer fra 12/3-2024 til 3/10-2024

Træningsansvarlig: Rasmus Raben
Tlf.: 20837262
Mail: rasmushr@hotmail.com


 



 
Hold i dag

Instagram