B&U MTB træning i Næstved Bicycle Club.

NBC starter specifik MTB B&U afdeling, med opstart søndag d. 27. oktober kl. 09.30-11.00. Vi mødes i Fruens Plantage på adresse "Ny Præstøvej 304", første p-plads fra byen ved det blå skilt "Fruens Plantage".

Der er mulighed for at deltage, hvis man er mellem 6-16 år og har en funktionel MTB. Der er ikke krav om at der skal være affjedring på cyklen, dog vil vi anbefale en fjederforgaffel. Cyklen skal have gear, så vi kan komme op ad bakkerne, og være udstyret med almindelige pedaler, altså ikke klikpedaler til at starte med.

Personlig udrustning og påklædning,.Her skal vi alle have en cykelhjelm på, og vi anbefaler varmt tøj og sko tilpasset vejret, et par almindelige vintersko/støvler kan sagtens bruges til at starte med.

Såfremt man har spørgsmål til træningen, kan man kontakte ledende MTB træner, Martin Nielsen, på tlf. 42333905.

Vi håber at se en masse dejlige børn, med mod på at lære at køre mountainbike på et af Danmarks bedste spor.

Nyheder

  Næstved Bicycle Club - Jørgen Jensens Vej 2, st. - 4700 Næstved - nbc@nbc-cykling.dk - Tlf: 41 94 62 08 en løsning fra Klubmodul